© Copyright Fæstningskanalens Venner – siden 1999

Fæstningskanalens Venner

Vedtægter

Vedtægter for Fæstningskanalens Venner, 2009

§ 1

Foreningens navn er “Fæstningskanalens Venner”, og dens hjemsted er Lyngby-Taarbæk kommune.

 

§ 2

Foreningens formål er at arbejde for at bevare og genskabe den del af Københavns Befæstning, som er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune og nærmeste omegn. Det drejer sig om Fæstningskanalen, oversvømmelsesområderne fra Ermelundsvej til Klampenborg, Lyngby Fort, Fortun Fort, Taarbæk Fort samt de mindre anlæg i Jægersborg Dyrehave (Dyrehavestillingen).

For at gøre de kulturhistorisk værdifulde mindesmærker mere attraktive og oplevelsesrige, vil foreningen konkret arbejde for:

  1. At genskabe eller tydeliggøre hele Fæstningskanalens forløb fra Furesø til Ermelundsvej.
  2. At genskabe en vandfyldt Fæstningskanal mellem Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej.
  3. At Lyngby Fort og Fortun Fort vedligeholdes, og til stadighed er offentligt tilgængelige.
  4. At fritlægge/synliggøre forsvarsanlæggene i Jægersborg Dyrehave.

 

§ 3

Som medlem kan optages enhver person, forening eller institution, der sympatiserer med det i § 2 nævnte formål.

 

§ 4

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den afholdes i Lyngby-Taarbæk Kommune.

 

§ 5

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til samtlige medlemmer med angivelse af dagsorden.

 

§ 6

Forslag fra foreningens medlemmer skal for at kunne behandles på general-forsamlingen være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før den pågældende generalforsamling.

 

§ 7

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af revideret regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelse
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant
  8. Eventuelt

 

§ 8

Stemmeret har enhver, der har betalt kontingent senest 1 måned før general-forsamlingens afholdelse. Foreninger, institutioner o.lign. har 1 stemme pr. organisation.

Stemmeret kan kun udøves personligt og ikke ved fuldmagt.

 

§ 9

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal i bestyrelsen eller 20% af medlemmerne skriftligt forlanger det. Indkaldelsen af denne generalforsamling skal ske senest 2 uger efter anmodningen.

 

§ 10

Beslutninger på foreningens generalforsamling sker ved simpelt flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede.

Beslutning om ændring af foreningens vedtægter sker ligeledes ved simpelt flertal, og kræver at vedtægtsforslaget er udsendt med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Beslutning om foreningens opløsning kræver, at mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er mødt, og skal ske med 2/3 af de afgivne stemmer. Er mindre end halvdelen af de stemmeberettigede mødt – men foreningens opløsning vedtaget med 2/3 af de afgivne stemmer – afholdes en ekstraordinær generalforsamling inden 4 uger, og på denne kan forslaget vedtages med simpelt flertal.

 

§ 11

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer, der af sin midte vælger en formand, en næstformand og en kasserer. Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, således at der i lige årstal indvælges 3 bestyrelsesmedlemmer og i ulige årstal 2-4 medlemmer. Genvalg kan finde sted.

Ved afstemninger i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende ved stemmelighed.

Til bestyrelsen kan knyttes repræsentanter for fæstningsanlæggenes ejere (Lyngby-Taarbæk Kommune, Skov- & Naturstyrelsen og evt. andre). Disse indbydes til et årligt møde med bestyrelsen til drøftelse af igangværende og fremtidigt samarbejde.

 

§ 12

Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden mindst 4 gange om året, eller når 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når:

- mindst 4 medlemmer er til stede (7 bestyrelsesmedlemmer)

- mindst 3 medlemmer er til stede (6 eller 5 bestyrelsesmedlemmer)

Der udarbejdes beslutningsreferat af bestyrelsesmøderne.

 

§ 13

Foreningen tegnes af formanden og 1 bestyrelsesmedlem.

 

§ 14

Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.

 

§ 15

I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder foreningens formue Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune.

 

 

Vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 15. november 1999 på Stadsbiblioteket i Lyngby og revideret på generalforsamlingerne den 11. april 2007 og 11. marts 2009.