© Copyright Fæstningskanalens Venner – siden 1999

Fæstningskanalens Venner

Lyngbyfortet

Opførelse af Lyngbyfortet

Lyngbyfortet er opført i årene 1886 til 1892 som en del af Nordfronten i Københavns Landbefæstning. Arbejdet blev påbegyndt af den private forening ”Fædrelandets Forsvar”, som allerede var ved at opføre Garderhøjfortet. På grund af pengemangel var foreningen nødt til at overdrage fortet uden armering til staten, som færdiggjorde anlægget. De samlede omkostninger til opførelse af fortet udgjorde 1.166.500 kr.

Lyngbyfortet. Kran til montering af kanontårne (Byhistorisk Samling, Lyngby).

Bevæbning

Fortet havde den stærkeste bevæbning af de fem forter:

  • Fire lange 15 cm kanoner i to dobbelte pansertårne
  • Tre korte 15 cm kanoner i panserlavetter beregnet på hhv. fjerne og mindre fjerne mål

 

Sådanne kanoner, med en indvendig diameter i kanonrørene (kanonens kaliber) på 15 cm, var de største, som en fjende ved fortets opførelse kunne fremføre på landjorden, og dermed de stærkeste, som fortet kunne forvente at skulle forsvare sig imod. Disse syv kanoner skød ud fra de fem pansertårnes kupler, som altid ragede op over fordækket. Tårnene kunne dreje rundt om en lodret akse, og fortet kunne altså også forsvare terrænet bagud. Foruden kanontårnenes kupler ragede også to mindre observationskupler op over fortets betondæk.

 

Til beskydning af nære mål havde fortet to 75 mm hurtigskydende kanoner i såkaldte forsvindingstårne. Med ”hurtigskydende” menes, at de kunne skyde flere skud i minuttet. Et forsvindingstårn var sædvanligvis sænket ned i sin brønd og dermed usynligt for fjenden. Når det skulle skyde, blev det et øjeblik hejst op, så kuplen med kanonen ragede op over fordækket, hvorefter det igen blev sænket ned i brønden. Disse to kanontårne var anbragt i fortets spidser mod øs og mod vest.

Lyngbyfortets kanontårne. Fra venstre: Pansertårn med dobbelt 15 cm lang jernkanaon, panserlavet med enkelt 15 cm hurtigskydende stålkanon og forsvindingstårn med enkelt 75 mm hurtigskydende stålkanon. (A.G. Nyholm: Krigsbygningskunst)

I den nordlige spids var der anbragt et tilsvarende forsvindingstårn med et 8 mm, 10-løbet maskingevær beregnet til skydning mod helt nære mål, dvs. angribende soldater under et stormløb mod fortet.

 

Til beskydning langs fortgraven havde fortet fire 47 mm kanoner og seks 8 mm, 2-løbede maskingeværer. Desuden kunne der anbringes pigtråds spærringer i graven.

 

Fortet var bemandet med 200 artillerister.

 

Militære opgaver

Fortet skulle beskyde terrænet fra Bagsværdfort over den sydlige del af Furesøen og området nord og øst for Lyngby til Garderhøjfortet. Til dette område hørte Frederiksdal med det vigtige stemmeværk for Furesøens vand til oversvømmelsen.

 

Dette terræn kunne også beskydes af Vangede Batteri, der lå sydøst for Lyngbyfortet og skulle give dette rygdækning.

 

Fortets indretning

Fortet er som de øvrige fortet på Nordfronten, bortset fra Garderhøjfortet, bygget med et trekantet grundplan. Denne form udgjorde det mindst mulige mål for fjendtlig beskydning. Desuden gav den færrest sider at forsvarer imod en fjende, der var nået helt frem til fortet.

 

Lyngbyfortet. Oversigt over skyts og ammunition. (1911 Hærens Arkiv)

For ikke at kunne ses af fjenden var fortet gravet ned i jorden i toppen af et bakkedrag og havde kun små pansrede observationstårne. Derfor havde man svært ved at indstille kanonerne rigtigt fra selve fortet. Skydningen foregik i stedet efter anvisning fra en kikkertstation i nærheden af fortet, der lå for enden af vejen Kikkerthøjen.

 

Ud imod graven er fortet hele vejen rundt omgivet af en høj betonmur, og oven på denne var der et højt jerngitter, som en fjende yderligere skulle forcere for at nå op på fortdækket.

 

Fortets kerne består af en betonstøbt bygning i to etager. Den nederste, største etage indeholder en række hvælvede rum placeret på begge sider af en gennemgående gang mellem fortets bagerste spidser. Vinkelret herpå fører en gang, den såkaldte poterne, fra jernporen midt på struben frem til en udgang i fortets spids, hvorfra man kunne komme over graven til en betonbunker, den såkaldte saillantkaponiere.

 

Til forsvar var fortet på alle tre sider omgivet af en tør grav, som kunne beskydes på langs med den fra skydeskår på hver side ar jernporten i midten. Graven langs de to sider af fortet, kaldet facen, som udgjorde dets front, kunne beskydes fra Saillantkaponieren, anbragt på yderspidsen af graven over for fortets spids.

 

Rummene langs med den midterste del af struben, der havde vinduer med jernskodder, brugtes som kaserne for fortets mandskab samt til køkken og maskinrum. Yderst imod fortets spidser lå toiletterne.

 

De rum, som lå på indersiden af gangen, anvendtes bl.a. til ammunitionsmagasiner. I de indre rum i fortet opbevaredes desuden proviant til længere tids belejring. Fortet var ligeledes udstyret med vandtank og indvendig brønd. Ved ydersiden af muren vest for porten ses påfyldingsstudsen til vandtanken.

 

Skytsetagen var på samme måde orienteret langs en gang, der forbandt tårnbrøndene til de syv kanontårne. I midten af gangen var der et stort rundt hul i gulvet, hvor granater fra ammunitionsmagasinerne kunne hejses op til kanonerne.

 

Tiden efter fortets nedlæggelse

Fortet blev nedlagt som militært anlæg i 1920 og havde efterfølgende flere private ejere, der har fjernet alt, hvad der kunne sælges. Det gjaldt navnlig kanoner og pansertårne og i det hele taget alt jern og stål bortset fra portene og skodderne. Desuden solgte de det lag af store granitsten, som lå i fortets kappe af jord for at få fjendtlige granater til at eksplodere, inden de nåede ned til betonbygningen.

 

Desuden har forskellige former for beboelse og erhverv sat deres spor indvendig. I 1940 opførte den daværende ejer en villa på toppen af fortet.

 

I 1979 blev fortet erhvervet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Københavns Amt og Fredningsstyrelsen. Fortdækket blev herefter ryddet for bevoksning, villaen blev fjernet, og en nødtørftig restaurering af facaden blev udført.

 

I 2001 blev der foretaget en indvendig oprydning og bortkørsel af efterladenskaber fra forskellige brugere af fortet. Der blev opsat en vindeltrappe til skytsetagen og de elektriske installationer blev fornyet.

 

Fortet lider i dag under store fugtproblemer, idet det øverste betondæk med årene er blevet utæt, hvorved regnvand trænger ned i fortet.

 

Fremtidig renoveringsplaner

Med henblik på at klarlægge og prioritere fortets fremtidige renovering, blev der i 2010-2011 udarbejdet en tilstandsrapport og en renoveringsplan. Herefter vil mulighederne for finansiering af renoveringsarbejderne bliver undersøgt, således at de mest tiltrængte renoveringsarbejder kan bliver iværksat snarest muligt.

 

Hjemmesiden er sidst opdateret

27. september 2017

Aktuelt

Tilstandsrapporten fra november 2011 kan du hente her..

I 2014 fik fortet nye bogstaver

Bogstaverne er fremstillet hos Emil Nielsens smedeværksted A/S i Gentofte.

Mogens Bendix Hansen, der bor nabo til fortet, har med sit kamera fulgt monteringsprocessen.

Se billederne af monteringsprocessen her ...

22. september 2014