© Copyright Fæstningskanalens Venner – siden 1999

Fæstningskanalens Venner

Lundtoftestillingen

Om Lundtoftestillingen

Baunehøjstillingen, også kaldet Lundtoftestillingen, blev opført i 1914, øst, nord og vest for Baunehøjen, der var det højeste punkt på Lundtoftesletten nordøst for Lyngby.

 

Baunehøjstillingen blev nedlagt i 1919 og endeligt sløjfet i 1960ʼerne ved anlæggelsen af Danmarks Tekniske Højskole (i dag DTU).

 

Stillingen var en særligt forstærket del af feltbefæstningen, der var anlagt på strækningen fra Fortunfortet over Mølleåen ved Sorgenfri til Furesøen i Virum. Fra Baunehøjstillingen gik en stilling i direkte sydlig retning lige ned mod Fæstningskanalen.

 

Stillingen bestod af tre store mandskabsbunkere i svær beton, der hver kunne rumme 250 mand samt 5 små kaponierer i let beton.

 

Opgaver

Lundtoftestillingen skulle observere og hindre fjendens fremtrængen i et område, hvor de omkringliggende forter ikke havde indsyn. Pigtrådshegnene kunne belyses og beskydes fra kaponiererne.