© Copyright Fæstningskanalens Venner – siden 1999

Fæstningskanalens Venner

Fortunfortet

Fortunfortets opgaver

Fortets opgave var at beskyde Mølleå-passagerne ved Brede og Ørholm, hele Lundtoftesletten, herunder Baunehøjstillingens forterræn samt den vestlige del af Eremitagesletten.

 

Om Fortunfortet

Fortunfortet er det mindste af landforterne og blev placeret som det sidste i rækken mod Øresund. Fortet indviedes ved standerhejsning den 20. december 1892 og blev nedlagt i 1920. Den samlede anlægssum var omkring 550.000 kr.

 

Taarbæk fortet kom dog til lige før første verdenskrig. Det var et søfort, men det blev placeret så langt fra Øresund, at det delvist lukkede det såkaldte ”hul i nordfronten” mellem Fortunfortet og Øresund. Desuden anlagdes der tværs over Dyrehaven en række betonartilleristillinger med forbindende skyttegrave og mandskabsbunkers, Dyrehavestillingen.

 

Fortunfortet er som de fleste af landforterne udformet som en trekant omgivet af tørre voldgrave, men i modsætning til øvrige landforter, der har 2 etager, er det bygget i 1½ etage med kassematter.

 

Fortet fik en velegnet placering, nedgravet og godt beskyttet i en bakke. De tørre voldgrave på fortets tre sider kunne beskydes, dels fra strubekasernen ved fortets indgangsside, dels fra den såkaldte kontreskarpekarponiere i fortets spids.

Denne bunker ligger i dag under en af parcellerne på Boveskovvej. Bestykningen, for at kunne holde de tørre voldgrave under ild, bestod af fire 75 mm kanoner og seks rekylgeværer.

 

Bestykningen på fortets top bestod af fire 75 mm hurtigskydende kanoner i hver sit forsvindingstårn. I det enkelte tårn dannede panserkuppel, tårnvæg og affutage en helhed, der ved en kontravægt kunne hæves og sænkes efter behov. Tårnene kunne drejes rundt og også virke som observationsstationer gennem ret store skydeskår.

 

Dannebrog vejer fra toppen af Fortunfortet ved indvielsen i dec. 1892. De runde kupler øverst på fortet (a) er to af de fire forsvindingstårne, der hver rummede en 75mm kanon. Fortet er omgivet af en bred tørgrav, der kunne beskydes med kanoner og maskingeværer fra 3 kaponierer (b). Foto Tøjhusmuseet.

I forbindelse med første verdenskrig blev fortet yderligere styrket, idet der blev anlagt kanonstillinger på Dyrehavegaardsvej og Ved Fortunen, ligesom der på markerne mod vest anlagdes en forstærket infanteristilling, Lundtoftestillingen også kaldet Bavnehøjstillingen. I skoven øst for fortet sluttede Dyrehave-stillingen sig til.

 

Fortets besætning var på ca. 100 artillerister indkaldt i sikringsstyrken, og fortet havde naturligvis egen vandforsyning, fødevaredepot og eget køkken. Rummene blev opvarmet af kakkelovne tilsluttet de 8 skorstene, som i dag forsat kan ses på fortets top.

 

Belægningsplan for Fortunfortet

De ydre dele af voldanlægget omkring fortet, glaciset, langs Hjortekærsvej og Boveskovvej har været bebygget siden tidligt i 1930’erne. Det lille hus ved indgangen til Dyrehaven, som i dag benyttes af spejderne, var fortet kontrol- og vagtstue.

 

I forbindelse med klargøring af fortet i 1914 blev store partier af Fortunen i Indelukket fældet (forhug) således af fortet fik frit udsyn samt uhindret kunne beskyde Dyrehavesiden over mod Eremitagesletten.

Nordøst for Fortunfortet ses forhugget i Fortunens Indelukke. Luftfotomosaik ca. 1926 (Lyngby Byhistorisk samling)

Fortet har i flere perioder efter nedlukningen i 1920 været lejet ud til private virksomheder, bl.a. blev der i nogle år dyrket champignons, inden ejerskabet for ca. 50 år siden overgik til Lyngby-Taarbæk kommune.

 

Renovering af fortet

Siden 2002 har Lyngby-Taarbæk kommune og Københavns Amt efter tilladelse fra Kulturarvstyrelsen gennemført flere renoveringsarbejder på Fortunfortet, såsom:

Rydning og beskæring af beplantningen på fortlegemet.

Udbedring af kasematbygningens tag og tagrender.

Frilægning af de to diamantgrave på hver side af hovedporten til kasematbygningen.

Afgravning af jordrampe og retablering af strubegraven foran kasematbygningen.

 

De mest akutte renoveringsarbejder er i dag gennemført. Der er imidlertid stadig mange renoveringsarbejder at tage fat på.

Med henblik på at klarlægge og prioritere fortets fremtidige renovering, udarbejdes der i løbet af 2010-2011 en tilstandsrapport og renoveringsplan. Herefter vil mulighederne for finansiering af renoveringsarbejderne blive undersøgt, således at de mest tiltrængte renoveringsarbejder kan blive iværksat snarest muligt.

 

Fyrværkeriulykke 5. maj 1945

Den 6. maj 1945 kunne man læse følgende i Politiken og Aarhusstiftstidenden-aften:

 

Politiken, 6. maj 1945

Aarhusstiftstidende - aften, 6. maj 1945

I Ildebrands-Rapport Lørdag 5/5 1945 kl. 08.30 fra Lyngby-Taarbæk Kommunes Brandvæsen kan man blandt andet læse:

 

Lyngby Brandvæsen blev af Falck, Ørnegaarden alarmeret til Fortunfortet, hvor 7 unge Mennesker ved Uforsigtighed havde antændt et Fyrværkerilager.

Ved Brandvæsenets Ankomst havde Falck’s Redningsfolk bjerget 3 saarede ud fra Byfningerne, disse blev kørt til Amtssygehuset i Gentofte.

Brandmændene trængte gennem et aabentstaaende Vindue, hvor man i Lokalet fandt en Mand, som tilsyneladende var død. I et tilstødende Lokale fandtes 2 Mand, som var døde og ukendelige. Disse tre blev af Falck’s og Brandvæsenets Ambulancer kørt til Amtssygehuset i Gentofte.

Ilden blev bekæmpet med 2 Strålerør fra Motorvogn M1.

Under Oprydningsarbejdet fandtes i et Rum endnu et Lig, som var tildækket og ganske ukendeligt, dette blev af Falck’s Ambulance ligeledes ført til Amtssygehuset i Gentofte.

Den afsluttende Oprydning blev foretaget af Rydningskolonnen fra Lyngby-Taarbæk Kommune.

 

Vicebrandinspektør.

 

Brandvæsenet måtte igen rykke ud til fortet den 9. maj og den 20. maj for at slukke småbrande i affaldsbunker med fyrværkerirester, som endnu ikke var fjernet efter branden den 5. maj. I begge Idebrands-Rapporter formodes det at ilden var opstået ”ved Børns Leg med Tændstikker”.