Fæstningskanalens Venner

Fæstningskanalen

Fæstningkanalens forbindelse til oversvømmelsesområderne

Furesøens vandoverflade er 21 meter over havniveau.

Søens overfladeareal er på knap 10 km2 og ved trappetrinsystemer kunne man bruge søens vand til at sinke eller eventuelt helt forhindre en eventuel angriber i at nå over vandhindringen.

Furesøen er på sit dybeste sted 38 m dyb og rummer 137 mio. m³ vand.

Ved at sænke vandspejlet i Furesøen 1,25 m kunne man i løbet af 8 dage lukke 8 mio. m³ ud gennem Fæstningskanalen til oversvømmelses-arealerne.

Ved Frederiksdal i Furesøens sydøstre hjørne byggedes et stemmeværk, hvor vandet normalt var opstemmet. Mølleåen frem til Nybro ved Lyngby og Bagsværd søer rettedes ud, og søerne fungerede som reservoir i højde 18 m.

Umiddelbart syd for Lyngby Kirke og mølle udgravedes så Fæstningskanalen gennem de såkaldte Lyngby enge.

Ved Lyngby Hovedgade/den gamle Kongevej var der yderligere et stemmeværk med faldhøjde 2m, og selve den gravede fæstningskanal førte nu frem til Ermelundens Stemmeværk.

Dette betydelige gravearbejde udførtes omkring 1886-87. Kanalens dimensioner kan erkendes mellem Hovedgaden og Toftebæksvej, selvom den oprindelige dybde ikke er bevaret.

Stykket nord om Lyngby Storcenter via Klampenborgvej og Ermelundsstien er opfyldt i 1960-erne. Efter Firskovvej er der anlagt kolonihavehuse ovenpå traceen.

Langs Thordals mose er det svært at erkende, at der har været en gravet kanal. Den store gennemskæring af Ermelundsbakken, der voldte så store problemer ved anlægget, kan endnu erkendes. Frem til 1920 var den 16 m dybe og 40 m brede gennemskæring endnu vandfyldt.

Ved Ermelundsbroen var der en faldhøjde på 1 m, nord for broen ses enkelte betonrester fra det nedbrudte stemmeværk.

Nu ændrer terrænet karakter, idet tunneldalen fra istiden giver naturlige muligheder for vandopstemning.

Herefter fulgte en række bassiner med betonoverløb og mulighed for at lukke for det naturlige vandløb frem til Øresund.

Disse dalstrøg er skabt subglacialt under istiden og for Klampenborgdalens vedkommende endog en del af et fjordkompleks, der eksisterede indtil landhævningen efter Litorinatiden.

Ved et sindrigt system af sluser og dæmninger kunne vandtilførslen til de enkelte afsnit styres.

© Copyright Fæstningskanalens Venner – siden 1999