© Copyright Fæstningskanalens Venner – siden 1999

Fæstningskanalens Venner

Dyrehavestillingen

Om Dyrehavestillingen

Dyrehavestillingen blev opført i et forsøg på at lukke ”Hullet i Nordfronten” mellem Fortunfortet og Øresund.

 

I området syd for Eremitagesletten blev der i perioden 1893-1895 anlagt tre jordarbejder:

  • Et batteri ved vejen mellem Fortunen og Eremitageslottet, ”Indelukkebatteri”.
  • Et batteri syd for den Slesvigske Sten, ”Grusgravsbatteri”.
  • En skanse syd for Præstesletten, ”Præstesletteskansen”.

 

Under indtryk af udbruddet af 1. Verdenskrig blev der i 1914 bygget en komplet feltbefæstet stilling mellem Fortunfortet og Øresund. Udbygningen af Dyrehavestillingen blev udført for frivilligt indsamlede penge ”Indsamlingen til Forstærkning af Københavns Nordfront” og ”Forsvarsindsamlingen af 1913”. Forsvarsministerens tilladelse til at bygge betonkonstruktioner i Dyrehaven var betinget af, at anlæggene enten bortsprænges eller blev tildækket med jord ved krigens afslutning. ”Dyrehavefortet” var en arbejdstitel for betonanlæggene i Dyrehaven. Et egentligt ”Dyrehavefort” blev aldrig opført.

 

Dyrehavestillingen af 1914 var en meget kraftig feltbefæstning og bestod af pigtrådsspærringer, forhug (fældning af træer for at skaffe frit skudfelt), skyttegravsanlæg, kommandostationer, batterier, beredskabsrum og dobbeltkaponierer. Der var i alt 8 beredskabsrum hver til 100 mand og 5 dobbeltkaponierer, to små i Fortunens Indelukke og tre store mellem indelukket og Taarbækfortet, som indgik i Dyrehavestillingens østlige fløj.

 

Opgaver og bestykning

Dyrehavestillingen skulle forhindre en fjendtlig indtrængen gennem Dyrehaven frem til nordkanten af Nordre Oversvømmelse. Dobbeltkaponiererne havde til opgave at belyse og beskyde pigtrådsspærringerne.

 

Flere af dobbeltkaponiererne var bevæbnet med 75 mm kanoner. Til støtte for dobbeltkaponiererne var anlagt talrige stillinger med supplerende maskingeværskyts

 

Beliggenhed

Alle betonanlæg, der ligger mellem Fortunfortet og Taarbækfortet, er bevarede, men tildækkede. Enkelte steder kan man dog se spor efter anlæggene, eksempelvis på Christiansholmsvej i nærheden af Den Slesvigske Sten, hvor en tydelig betonkant i en græshøj viser at her ligger en tildækket dobbeltkaponiere. Ligeledes kan man syd for Præstesletten se jordanlægget ”Præstesletteskansen”.